Elizas blog

Deltag i etableringen af Elizas skov i Portugal!

Jeg tog billedet herunder i sommers i det nordøstlige Portugal. Et specielt billede, synes du ikke? Det er svært at tro, at dette sted var en af ​​Portugals smukkeste naturparker. Den 26. og 27. august 2017 hærgede der en hård skovbrand, der ændrede det engang grønne område til en træ-kirkegård. På den kirkegård så jeg noget helt specielt: et enkelt træ der havde overlevet. Midt i et område på 5 km med goldt landskab var der et lille bitte stykke grønt. Hvor der er liv er der håb tænkte jeg, og besluttede mig for at noget skulle der skulle gøres. Området skal være grønt igen, dyrene skal kunne leve igen, og skoven skal sikres til fremtiden. Dette vil jeg gøre sammen med dig, ved at etablere Elizas skov!

Jeg købte 1000 træer selv. 1000 træer er en smuk begyndelse, men bestemt ikke en hel skov endnu! Min drøm er at plante en skov på 20 hektar, hvilket gør økosystemet stærkt nok til fremtiden. Ønsker du også at bidrage? Så deltag, plant et træ og etabler Elizas skov sammen med mig. Sammen kan vi sikre, at dette naturreservat i Portugal blomstrer og vokser igen!


Skovbrandene i Portugal og Douro National Park

Hvis du har fulgt lidt med i nyhederne sidste sommer, har du uden tvivl hørt at store dele af Portugal var ramt af voldsomme skovbrande. Jeg var meget ked af beskeden, som mine portugisiske venner kunne viderebringe, at over 120.000 hektar natur i det land jeg holder så meget af, var blevet ødelagt. Den 26. og 27. august raste en af den mest voldsomme skovbrande i lange tider, gennem naturreservatet Douro i det nordøstlige Portugal. Mere end 150 brandmænd kæmpede hårdt for at bekæmpe ilden. Om eftermiddagen den 27. august var ilden under kontrol, men der havde ilden allerede forårsaget store skader.

Mødet med Mossy Earth

Douro National Park var et sted jeg ofte kom for at gå eller cykle mellem de mange smukke blomster, planter og vilde heste. Efter skovbranden kontaktede jeg Duarte de Zoeten, medstifter af organisationen Mossy Earth. Jeg har længe beundret hans arbejde, hvor han sammen med sit team genopretter ødelagte skove i hele Europa i samarbejde med lokale eksperter. Med teams af økologer og biologer har de mange års erfaring og viden til at genoplive naturen og bygge bæredygtigt for fremtiden.

Målet er at plante Elizas skov og lade den blomstre!

Målet er at skabe en skov på 20 hektar inden for et år. Ikke alene ønsker vi at genoprette skoven, vi vil gøre den endnu bedre, for at vores skov skal være så modstandsdygtig som mulig ved en evt. kommende skovbrand. Det gør vi ved at opbygge et økosystem, så stærkt muligt.

Vi vil plante træer af lokale frø, så træerne har størst mulig chance for at overleve i deres omgivelser. De første dyr, der kommer tilbage, er rovfuglene, der ligger på rede i de nærliggende klipper. Så skal græsset gro igen, så området bliver attraktivt for insekter og små pattedyr. Dette vil ske efter den første uge med fuld regn. Dette vil igen tiltrække større pattedyr, såsom den røde los og rovdyr som den gyldne ørn. Inden for et par år ønsker vi at bringe de vilde heste tilbage til naturreservatet for at græsse i Elizas skov.

Hvordan vil vi opnå det?

For at opnå dette er der rigtig meget arbejde der skal gøres. Dette sker i fem faser:

  1. Først kortlægger vi området.
  2. Jorden skal beskyttes mod erosion.
  3. De første træer skal plantes.
  4. En brønd skal graves og et vandingssystem skal tilsluttes.
  5. Til sidst skal resten af området beplantes.

En af de mest skadelige kræfter i en skovbrand er ødelæggelsen af jorden. Området er på grund af branden, blevet meget følsomt for erosion. Derfor er det nødvendigt at handle hurtigt. Flere græsarter er allerede blevet plantet for at gøre jorden mere solid og beskytte området i mod fx kraftig nedbør. For at fuldstændigt at kunne modstå erosion, skal træer plantes så hurtigt som muligt, hvilket kan styrke jorden med deres dybgroende rødder. Derfor har jeg selv hurtigt købt 1000 træer, der vil blive plantet meget snart.

Bidrager du også til Elizas skov?

1000 træer er en smuk begyndelse, men bestemt ikke en hel skov! For at genoprette en endnu større del af naturen, og for virkelig at øge økosystemet er der brug for flere træer. Jeg synes det ville være fantastisk, hvis vi sammen kan gøre denne skov endnu større. Du kan selv deltage ved at plante et træ i Elizas skov. Det fungere således; du kan købe et træ for 75 kr., som vil bidrage til at vores skov bliver endnu større. Du kan købe træet via Mossy Earths hjemmeside.

Hvad får du igen?

Selvfølgelig får du og dit træ jeres helt eget sted i Eliza skoven, og fordi jeg synes det er fantastisk at du vil hjælpe mig med at skabe denne skov, vil jeg gerne give dig noget retur:

  • Du vil modtage GPS-koordinaterne for dit eget træ, når dette er plantet, så du kan søge efter det på Mossy Earths hjemmeside. (eller i det virkelige liv!)
  • Du vil modtage et unikt billede af dit eget træ når det er plantet.
  • Opdateringer og fotos af dit træ og Elizas skov så du kan holde dig opdateret.

Følg Elizas skov

I den kommende tid vil jeg jævnligt opdatere dig om udviklingen i Elizas skov. Ved enhver større begivenhed, som at en ny gruppe træer bliver plantet eller en ny dyreart bliver introduceret, vil jeg informere dig! Jeg uploader løbende nye afsnit i en videoserie om skovbrandene og plantningen af Elizas skov. Teaseren er alledere klar herunder:

Følg #elizasskov på de sociale medier for at se mine nyeste billeder!

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar