Elizas blog

Min eventyrlige dag i Andalusien

Tidligere på dagen vågnede jeg op hos Villas del Alba i Andalusien med en smuk udsigt over det bølgende landskab. Til morgenmaden møder jeg Jeroen, ejeren af villaen som ligger et stenkast fra Malaga. Mens jeg nippede til min friske appelsin juice, spurgte han indtil mine planer for dagen. Jeg må indrømme, at jeg stadig ikke var vågnet helt op endnu. ”Har du taget El Caminito del Rey vandreruten før, Eliza?”. Bare navnet fremkalder billeder i mit hoved af faldefærdige broer og vandrer der hænger på bjergvæggen for mig. Uha, lidt farligt… Jeg fortæller ham, at jeg ikke er helt sikker på, om den tur er velegnet til mig. ”Bare rolig, Eliza” siger han. ”Stien er blevet helt restaureret i de seneste år. Den er ikke længere farlig”. Jeg ser lidt tvivlsomt på Jeroen, men jeg vælger at tro på ham.

Min vandretur på Caminito del Rey

Og sådan ender det, at jeg senere samme morgen går over Caminito del Rey, den smalle gangbro der blev anlagt langs El Chorro-kløften mellem 1901-1905. Kløften består af store klipper, der er op til 400 m høje og er spredt over en længde af 3 km. På afstand ser det virkelig imponerende ud. Det billede jeg havde i hovedet, under samtalen med Jeroen, var ikke hevet ud af den blå luft. Indtil 2013 var Caminito del Rey en ret farlig vej. Stien var skredet flere steder og gelændre var der ikke mange af… Stien var i årevis lukket for offentligheden. Indtil for fire år siden, hvor der endelig kom gang i restaureringsarbejdet.

Et voila, nu går jeg her: langs forrevne klipper, med afgrunden under mig. Men uden, at jeg risikerer mit eget liv. Det føles helt specielt at betræde vejen for første gang i mit liv. Jeg stirrer forud for mig mod dæmningen og den kunstige sø uden at ænse tiden. Jeg kigger tilbage på de høje klipper, der rejser sig højt direkte ved siden af mig, og ned på vandfaldene, der bruser højlydt. Efter to timers indtryk når jeg til slutningen af ruten og kan ikke lade være med at smile til mig selv. Det gav et kick, Jeroen havde ret!

 

Tilfreds med min eftermiddags stiger jeg igen ind i min bil. Jeg bestemmer mig for at tage en afstikker på vej tilbage til villaen og besøge byen Ronda. Alle indtrykkene fra turen trækker mig i retningen af en spansk terrasse… Tidligere under vandreturen fortalte en ældre dame mig om hendes hjemby Ronda, som ifølge hende er den smukkeste by i Spanien. ”Og ved du hvad,” sagde hun, ”udsigten udover Ronda er nok smukkere end selve byen.” Da jeg ankom til Ronda faldt jeg nærmest ned i en stol på en terrasse, hvor de spanske oliven smagte herligt – det samme gjorde min hvidvin, der nærmest dukkede op ud af det blå på mit bord. Det var ikke meget senere, da jeg fulgte de instruktioner, Lela havde givet mig. Fra centrum af byen gik jeg over broen i retningen af den historiske bydel. Jeg drejede til højre ved den første vej, jeg kom forbi. Jeg fulgte vejen indtil jeg kom til en lille plads, omgrænset af typiske spanske huse, med et springvand i midten. Spanske Lela havde ret: udsigten herfra udover Ronda er fantastisk. Den hvide landsby, midt i den dybe Tajo kløft, ser helt eventyrlig ud.

Træt efter min eventyrlige dag i Andalusien

Træt, men glad, ankommer jeg igen hen på eftermiddagen hos Villas del Alba. ”Og?” vil Jeroen vide. ”Fantastisk” er det eneste jeg kan beskrive denne dag med. Jeg takker ham for hans gode tips og vi taler lidt om resten af området, inden jeg tilfreds ligger mig hen på en solseng ved poolen.

Jeg glæder mig allerede til endnu en dag i Andalusien… Har du lyst til at se mere af regionen, kan du læse mit blogindlæg om mine 10 bedste oplevelser i Andalusien.

Relaterede rejsebeskrivelser

2 Kommentarer

  • Svar
    Puk Christensen
    25-01-2019

    Hej,
    Jeg har i nogen tid overvejet at arrangere en vandretur på Caminito del Rey for mine veninder (5 piger på 50+) til efteråret. Jeg havde dog næsten droppet det, indtil jeg læste din beskrivelse. Jeg troede som dig, at det var med livet som indsats (bogstavlig talt). Men du har virkelig givet mig lyst til at prøve turen. Håber du vil have ulejlighed med at svare på et par spørgsmål:
    Hvor lang tid skal vi sætte af til turen (du skriver et par timer, men andre steder har jeg læst 3-4 timer)?
    I hvor god form skal man være for at gennemføre turen?
    Håber at høre fra dig – på forhånd mange tak 🙂
    DBH Puk

    • Svar
      Eliza
      05-02-2019

      Hej Puk,
      tak for din kommentar! Jeg er ked af, at jeg først svarer dig nu. En anden gang svarer jeg altid hurtigere, hvis du skriver til info@eliawashere.dk. 🙂

      Hvor er jeg glad for, at du har fået lyst til at tage på denne vandretur! Det er også bare en oplevelse for livet.
      – Ja, det gik ret hurtigt, da jeg var der. Det er 7,7 km, men de er selvfølgelig ikke lige ud ad landevejen. Og det er også godt at sætte tid af til at nyde udsigten! Så jeg ville helt sikkert sætte 3-4 timer af, hvis jeg var jer.
      – Det er vist mere højdeskræk end form, der er en udfordring. Hvis I er en flok modige veninder, der ikke er bange for højder, så tror jeg ikke, at det bliver noget problem for jer. Det lyder desuden til, at I har lidt erfaring. Man kan også vælge, hvilken vej man vil gå. Så man kan enten starte højere oppe og gå ned ad trapperne, eller man kan starte i bunden og gå op ad trapperne.

      Jeg håber, at jeg har svaret på dine spørgsmål! Send mig endelig en e-mail, hvis I vil afsted, så kan jeg strikke et godt tilbud sammen til dig og dine veninder til efteråret! 🙂

      KH, Eliza

    Skriv en kommentar