Elizas blog

Mine bedste tips i og omkring Málaga

Når jeg er på ferie, elsker jeg at dykke ned i den lokale kultur og opleve indbyggernes egne skikke og traditioner. Byen Málaga, der ligger i en af Spaniens sydligste regioner, er også hvad det angår den perfekte destination. Jeg fortæller derfor med glæde om et par af mine unikke oplevelser derfra.

Intercambio

Da jeg sidste sommer slentrede igennem Málagas smalle, hyggelige gader, fik jeg pludselig øje på en plakat med ordet “Intercambio”. En intercambio viste sig at være en samtale mellem to mennesker med det formål at lære hinandens sprog. Det lød til at være både en god måde at møde de lokale på og samtidig også at få øvet mit spanske, så jeg besluttede mig for at melde mig til. Vi skulle mødes på et torv den selvsamme lørdag eftermiddag, og alle fik udleveret et nummer. Det var faktisk ligesom en blind date, og jeg gav mig til at lede efter min samtalepartner med det samme nummer. Det var lidt spændende, men også ret sjovt! Da alle havde fundet hinanden, gik vi hen på en hyggelig, typisk spansk café. Vi talte spansk og engelsk med hinanden og nød stedets lækre tapas – hmm, mine tænder løber i vand ved tanken. Det var alletiders erfaring med mange interessante samtaler og dejlige, spanske lækkerier. ¿Qué más quieres?

Feria de Málaga

Alle i og omkring Málaga glæder sig hele året til disse fester, der varer en hel uge. Jeg forsøger også hvert år at være med. Festlighederne starter allerede om eftermiddagen i centrum med grupper af dansende og syngende mennesker, og cafeerne og restauranterne bugner af de lækreste tapas. Om aftenen bliver der festet videre med masser af tinto de verano, mojitos og andre alkoholiske drikke, når festen flytter til et sted lige uden for centrum. Her kan man danse, drikke og nyde musikken til ud på de små timer. Og du kan være sikker på én ting: de gæstfrie Malagueños skal nok sørge for, at du føler dig hjemme!

Selvfølgelig kan Spanien byde på mange flere spændende oplevelser som fx la Noche Blanca de Flamenco og la Noche de San Juan. Hvis du – ligesom jeg – elsker at opleve den autentiske spanske stemning sammen med de lokale og holder af skøn mad og vin, så må du ikke gå glip af disse aktiviteter!

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar