Elizas blog

Vikos Nationalpark: Imponerende natur i Epirus

Ifølge min ven Dimitris er Epirus, den bjergrige gerion i det nordvestlige Grækenland, én af de flotteste regioner i landet. Nu spørger du måske; hvad er det, der gør Epirus til noget særligt? Til at starte med, er det de autentiske landsbyer, som du finder i hele regionen; den fantastiske natur, der bliver ved med at overraske og imponere; en stilhed og ro, som synker helt ind i kroppen. Regionens skønhed og historie bliver Dimitris aldrig træt af at snakke om. Nu hvor jeg selv har oplevet den skovrige natur i Vikos Nationalpark, så forstår jeg godt, at grækerne har holdt denne region hemmeligt så længe… Det er en sand perle, gemt godt væk fra masseturismen!

Oxia: En fantastisk udsigt til Pindusbjergene

I denne uge er jeg taget til Epirus på ferie. Denne gang vil jeg opleve alle de gemte seværdigheder, jeg har hørt så meget om. Ifølge Dimitris er Oxia det sted i Vikos Nationalpark, man ikke må gå glip af. Det er en udsigtspost, hvorfra man kan se en stor del af Vikos Kløft og Pindusbjergene. Derfor besluttede jeg mig for i morgen at køre dertil. Da jeg kørte gennem de farverige landsbyer på vej mod Oxia, måtte jeg stoppe flere gange, for at se det hele. Hvor jeg havde forventet at møde en masse naturentusiastiske turister, mødte jeg ved Oxia kun et par, der var på vej tilbage til bilen og et æsel. Ellers havde jeg udkigsposten for mig selv!

Vikos-kløften: Verdens dybeste kløft

Efter mit stop ved Oxia besluttede jeg mig for at bevæge mig mod den kendte Vikos-kløft. Med rystende knæ begav jeg mig langsomt hen mod afgrunden, mens stien foran mig stadig blev smallere. Jeg mindedes Dimitris ord: “Det er verdens dybeste kløft, Eliza! Den bliver du nødt til at se!” Og ganske rigtigt: Det er en virkelig dyb kløft! Jeg havde en fantastisk udsigt fra udsigtsplatformen. Jeg kan slet ikke begribe, hvordan et sådan et natur-vidunder er blevet skabt…

Vikos kløft

Ældgamle stenmure: Saint Paraskev klostret

Da jeg kørte fra Vikos Nationalpark tilbage mod min indkvartering Cactus Villas i Sivota, besluttede jeg mig for at opleve Saint Paraskev klostret på vejen. I Epirus er der masser af gamle klostre, men ifølge Dimitris skulle dette være det mindste og det mest specielle. Kapellet står der siden det 15. århundrede og ligger lige ved kløften i klipperne lige udenfor landsbyen Monodendri. Fra klostret har du en fantastisk udsigt over Vikos Nationalpark. Inde i klostret kan du desuden beundre nogle helt unikke vægmalerier.

Flere oplevelser i den gemte region, Epirus

Sidste år kunne jeg endelig tilbyde ferier til Epirus i mit udvalg. Sådan kan jeg også dele min kærlighed for regionen med dig. Jeg har derfor også samlet nogle af mine bedste tips til oplevelser i regionen i dette blogindlæg. Dimitris har desuden fortalt mig om gamle stenbroer, som jeg stadig har til gode. Hvis du også vil på ferie i Epirus, tag da et kig på min hjemmeside og find din favorit-indkvartering!

Relaterede rejsebeskrivelser

Ingen kommentarer endnu

Skriv en kommentar